Tyndslanger
Signia tyndslanger
Er du på udkig efter Signia tyndslanger, som passer til dit Signia Motion Charge Go X eller Signia Motion Charge & Go PX høreapparat? Tyndslangen er forbindelsen mellem dit høreapparat og lydudgangen, og sikrer at lyden bliver overført korrekt.
Signia ThinTubes 3.0 kan tilpasses dit behov
Signia ThinTubes 3.0 er forbedrede tyndslanger, som kan tilpasses til dit behov. Signia ThinTubes 3.0 er tyndslanger til høreapparaterne Signia Motion Charge Go X og Signia Motion Charge & Go PX.
Signia tyndslanger findes også i en powerudgave, som hedder Signia Thintube 3.0 Power. Denne powerudgave er ideel til kraftigere høretab, da der kan komme mere lyd igennem.
For at skabe det perfekte match til dig, kan du få slangerne i fem forskellige længder fra 0-4. Det gør at tyndslangerne kan tilpasses individuelt, så de passer præcis til dig. Længden på tyndslangen har stor betydning for, hvor komfortabelt det er at bruge høreapparat. At de er placeret tæt til øret, er de bedste forudsætninger for, at du ikke bemærker dit høreapparat i dagligdagen.
Derudover er tyndslangernes størrelse reduceret med 25 %, hvilket gør dem mindre synlige når du har dem på. Det gør dine høreapparater mere diskrete, så de næsten ikke kan ses, når du bruger dem. Du bliver derfor bekymringsfri omkring dine Signia høreapparater, og skal blot koncentrere dig om at nyde livet uden at bekymre dig om synlige slanger.
Udskiftning af tyndslanger
Lydslangen, der forbinder dit høreapparat og øreproppen, skal udskiftes med jævne mellemrum. Når du skifter slangen med jævne mellemrum, sikrer du komforten når du bruger høreapparatet, da slangen ikke sidder og gnaver i huden på øret - men hvad der er endnu vigtigere, så sikrer det også optimal lydkvalitet.
Det er individuelt at vurdere ved hvilket interval Signia tyndslangerne skal udskiftes, men vi anbefaler at lydslangen skal skiftes minimum hver 4. uge, eller så snart slangen ikke længere er blød eller hvis den begynder at blive misfarvet. Det afhænger også af, hvilke forhold de er udsat for. Dyrker du meget og hård motion eller er meget udendørs, bliver tyndslangerne hurtigere slidte. Ved brug bliver de udsat for partikler fra dig selv og dine omgivelser, hvilket kan tilstoppe og mørne lydslangerne. Bliver lydslangerne misfarvede, er det endvidere en klar indikation på, at lydslangen skal skiftes hurtigst muligt, så lyden let kan passere igennem igen. Oplever du, at tyndslangerne bliver gule og materialet bliver hårdt, skal de derfor udskiftes med det samme. Det er derfor vigtigt jævnligt at udskifte slangerne for at sikre, at du modtager den bedst mulige lydkvalitet.
Har du brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at finde de rigtige tyndslanger til dit behov? Skriv til vores mail info@dk.japebo.nu eller i chatten, hvis du har nogle spørgsmål til vores høreapparater eller tilbehør hertil. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det helt rigtige, så de gode lydoplevelser kan starte.