Ladere
Oticon ladere til genopladelige høreapparater
Hos Japebo finder du forskellige Oticon ladere til dine Oticon høreapparater. Ladere fra Oticon gør hverdagen lettere for dig som bruger af høreapparater fra Oticon. Det kan ikke være nemmere at bruge Oticon genopladelige høreapparater - du skal blot sætte dine høreapparater i din oplader om natten og du vil vågne op til høreapparater der er fuldt opladte og klar til en hel dags brug.
Oticon arbejder konstant hen imod deres vision om en verden, hvor innovation høreteknologi giver meningsfulde, livsændrende fordele for mennesker med høretab.
Opladere til lithium-ion batterier
Fælles for ladere fra Oticon er at de benytter høreapparater med lithium-ion batteriteknologi. Oticons lithium-ion batteriteknologi sikrer, at du kan nyde en fuld dags hørelse på en enkelt opladning. Genopladelig lithium-ion batteriteknologi er velegnet, fordi den muliggør en stor batterikapacitet, hvilket giver mulighed for længerevarende ydeevne og kort opladningstid.
Oticon lader til lithium-ionbatterier er det miljøvenlige valg - ved at bruge genopladelige batterier i stedet for at smide de gamle batterier ud og erstatte dem med nye, skal du blot oplade dem om natten. Du sparer således miljøet for at nedbryde hundredvis af almindelige batterier. Alt i alt er det en win-win løsning.
Gør hverdagen lettere
Hos Japebo finder du Oticon Charger 1.0. til lithium-ionbatterier, som oplader dine høreapparater, så de holder hele dagen. Du kan med fordel have en ekstra lader med sin faste plads i weekendtasken eller på kontoret, så du altid kan lade dine høreapparater. En fuld opladning med Oticon Charger 1.0 tager kun 3 timer og så har du batterilevetid til mere end en hel dags brug.
Oticon SmartCharger er en transportabel ladeløsning til Oticon MiniRITE R modellerne More, Zircon, Play Px og Cros Px – du kan sådan set godt anvende denne lader til de øvrige MiniRITE R modeller, men du risikerer at de vil hyle mens de er i opladeren, da de ikke slukker automatisk – hvis du er i tvivl kan du altid skrive til os på mail eller her i chatten – så hjælper vi dig gerne. SmartCharger laderen kan du både bruge hjemme og når du er på farten. Laderens indbyggede genopladelige litium-ion batteri gør det muligt at bruge SmartCharger som en powerbank, når du ikke har adgang til et strømstik. Med den indbyggede powerbank har du strøm til tre fulde opladninger af et sæt genopladelige høreapparater. Derudover er den praktisk til opbevaring og tørring af høreapparaterne, hvilket gør den uundværlig på f.eks. en aktiv weekendtur. Låget på opladeren beskytter dine høreapparater og den magnetiske funktion i opladeren sørger for at holde høreapparaterne på plads.
Charger 1.0 miniBTE R fra Oticon er designet til genopladning af miniBTE R høreapparatmodeller. Oticon chargeren er baseret på induktiv teknologi, hvor de tilhørende høreapparater oplades trådløst inden for kun 3 timer. Opladeren er en moderne ladeløsning, som kan anvendes sammen med Oticon More miniBTE R og Oticon Zircon miniBTE R høreapparatsmodeller. Oticon opladeren gør hverdagen lettere for dig. Du skal bare placere dine høreapparater i opladeren om aftenen, og næste morgen tager du dem ud af opladeren og tager dem på. Høreapparatet slukker selv når de placeres i opladeren, og de tænder automatisk når du tager dem ud af opladeren.
Sådan oplader du med Oticon ladere
Det er nemt og hurtig at oplade dine høreapparater med ladere fra Oticon.
Placer høreapparaterne i opladningsportene, så LED'erne på høreapparaterne vender samme vej som LED'en på opladeren. Sørg for, at høreapparaterne begynder at oplade - LED'erne på dine høreapparater lyser konstant rødt, når høreapparaterne oplades. Hvis høreapparaterne er placeret forkert, bliver de ikke opladet. De lyser konstant grønne, når dine høreapparater er fuldt opladede. Det tager tre timer at oplade dine høreapparater helt, hvis batteriet er helt afladet.
Når du har placeret dine høreapparater i opladeren om aftenen kan du allerede næste morgen tage dem ud af opladeren og tage dem på. Høreapparaterne sørger selv for at slukke når de placeres i opladeren, og de tænder automatisk når du tager dem ud af opladeren.
Opladeren er det bedste sted at opbevare dine høreapparater. Hver gang dine høreapparater ikke er i brug, skal du placere dem i opladeren til opladning. Dette sikrer, at dine høreapparater altid er opladede. Du bør oplade dine høreapparater hver nat. Lithium-ion batteriet kan oplades dagligt, og det er ikke nødvendigt at aflade batteriet helt, før du sætter dine høreapparater tilbage i opladeren.
Har du brug for hjælp?
Hos Japebo.dk går vi utroligt meget op i, at vores kundeservice skal være over det sædvanlige. Af netop den grund står vi også altid klar til at hjælpe dig, så du kan være tryg ved købet af din nye oplader.
Er du i tvivl om hvilken oplader du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte os. Skriv en mail på info@dk.japebo.nu eller skriv til os i chatten.